De ældste børn i min dagpleje, Stenlille private dagpleje, lavede 2 forskellige blomster til mors dag.
Sløjfeblomsterne som jeg beskriver her giver mest udfordring at lave.
De nemmere blomster har jeg tidligere blogget om her, du kan se dem herunder.
Blomsterne er lavet at 5 -6 strimler kulørt karton som børnene klippede.
Jeg tegnede lige streger på et stykke kulørt karton.
Børnene klippede delene ud.
Det var 2. gang børnene klippede selvstændigt efter streg.
Børnene kom lim i den ene ende at et af de færdigklippede strimler.
Børnene tog den modsatte ende af strimlen og lagde oven i limen, så det blev til en halv sløjfe del.
Vi satte en klemme på for enderne ikke skulle gå fra hinanden, mens sløjfen tørrede.
Vi foresatte i samme rytme med lim, en strimmel og en klemme indtil vi ikke havde flere strimler.
Da sløjferne var tørre tog vi klemmerne af.
Jeg hæftede et sugerør fast som stilk i den flade ende på et af sløjfedelene.
Vi kom lim ovenpå en sløjfedels samling.
Børnene kom en 2. sløjfedel oven i limen.
Børnene kom lim oven på de 2 sløjfesamlinger og satte en ny sløjfedel oven på.
Det foresatte vi med til der ikke var flere sløjfedele.
Børnene limede en stor pon pom midt på sløjfeblomsterne.
Børnene var meget stolte af deres blomster.
Og jeg var stolt af mine børn.
Se mine andre supernemme kreative ideer for børn lige her.
Alle mine ideer her på bloggen til fri afbenyttelse, men jeg forventer du fortæller hvor du har inspirationen fra.
Hvis du er interesseret i at blive opdateret med nye ideer ala denne, så kan du like min officielle Facebookside og også invitere dine venner dertil via dette link: https://www.facebook.com/kreativeagnes
Du kan finde billedlinks til alle mine andre ideer her på bloggen ved at bruge søgefunktionen, klikke på idebankeni menuen eller idebanken herunder.
Fotos: Agnes Ingersen og Claus Eliasen