De duppede lam er lavet af mine søde dagplejebørn i Stenlille private dagpleje.
Jeg åbnede en lille lamineringslomme og tapede den fast til underlaget.
Jeg kom en klat hvid maling på lamineringslommen og også noget på en stor rund skumpensel.
Børnene duppede med skumpenslen i malingen og på lommen, mens vi sang dup dup dup.
Vi lod arbejdet tørre.
Til hoved kom vi sort maling på samme skumpensel og lavede et dup.
Det mindste barn hjalp jeg med at lave hovedet.
Vi malede tommelfingrene sorte og lavede ørerne med tommelaftrykket.
Vi laminerede påskelammene da de var tørre.
Vi klippede lammene ud, det ældste barn kunne selv klippe sit lam ud.
Børnene limede rulleøjne og en piberensermund på lammene.
Til sidst limede børnene piberenserben på lammene
Påskelammene blev meget forskellige
Vi brugte akrylmaling, men jeg vil tro alle typer maling kan bruges
Find flere af mine påske ideer her.
Påskelammet er lige som mine andre ideer her på bloggen til fri afbenyttelse, men jeg forventer du fortæller hvor du har inspirationen fra.
Hvis du er interesseret i at blive opdateret med nye ideer ala denne, så kan du like min officielle Facebookside og også invitere dine venner dertil via dette link: https://www.facebook.com/kreativeagnes
Du kan finde billedlinks til alle mine andre ideer her på bloggen ved at bruge søgefunktionen, klikke på idebanken i menuen eller idebanken herunder.
Fotos: Agnes Ingersen og Claus Eliasen