Kyllingerne har jeg lavet sammen med et af mine søde dagplejebørn i Stenlille private dagpleje, barnet har lavet 1 og jeg har lavet 2 og jeg er utrolig glad for mine som står på vores køkkenbord.
Barnet tegnede med gule tusser på et hvidt kaffefilter.
Da barnet var færdig med at tegne, penslede det kaffefilteret med lidt vand så farverne flød ud.
De fleste tusser vil flyde ud når tegningen får vand, men ikke alle.
De bedste er tykke tusser.
Vi åbnede kaffefiltret og satte det til tørre på en flaske.
Hvis det skal gå hurtigt kan du tørre filtret lidt med en hårtørrer.
Da kaffefiltret var tørt limede barnet rulleøjne og et næb på kyllingen.
Jeg havde klippet næbbet ud.
Til sidst limede barnet en pink fjer på som kam
Vi satte igen kyllingen til tørre på flasken, så lagene ikke blev limet sammen.
De andre kyllinger lavede jeg.
Kyllingerne kan stå på bordet som bordpynt eller feks. sættes på en flaske som flaskeskjuler.
Kyllingerne kan også hænge i snor på en gren eller som herover, hvor jeg bare har sat kyllingerne ud over grenen.
Find flere af mine kaffefilter ideer her.
Find flere af mine påske ideer her.
Kyllingen er lige som mine andre ideer her på bloggen til fri afbenyttelse, men jeg forventer du fortæller hvor du har inspirationen fra.
Hvis du er interesseret i at blive opdateret med nye ideer ala denne, så kan du like min officielle Facebookside og også invitere dine venner dertil via dette link: https://www.facebook.com/kreativeagnes
Du kan finde billedlinks til alle mine andre ideer her på bloggen ved at bruge søgefunktionen, klikke på idebanken i menuen eller idebanken herunder.
Fotos: Agnes Ingersen og Claus Eliasen