Håndblomsten er fra min første bog Sjov Med Hænder som jeg udgav i 2005
Håndblomsten er blevet en klassiker som de fleste kender, jeg er meget stolt over at være mor til den.
Håndblomsten er også med i 2. udgave af Sjov Med Hænder , men der fik den en anden stilk, man kan sagtens lave sin helt egen stilk.
Billedet herunder er fra 2. udgave af Sjov Med Hænder.
I bogen er blomsten lavet af et tegnet omrids af en barnehånd, men den kan jo også sagtens laves af et håndaftryk.
Først tegnede jeg omrids af barnets hænder eller lavede et håndaftryk på karton.
Så tegnede jeg stilken på grønt karton, du kan hente skabelonen på stilkene fra begge bøger her.
Jeg klippede delene ud og limede delene sammen.
Da jeg fik min ladcykel til min dagpleje, Stenlille private dagpleje, for 5 år siden malede jeg selvfølgelig en håndblomst på den.
På cyklen er der også en håndfisk og svane fra samme bog
På billedet herunder kan du se et af vinduerne til legeværelset i min dagpleje fyldt med håndblomster.
Billedet er fra 2. udgave af Sjov Med Hænder
Blomsten er, lige som mine andre ideer her på bloggen, til fri afbenyttelse, men jeg forventer du fortæller hvor du har inspirationen fra.
Hvis du er interesseret i at blive opdateret med nye ideer ala denne, så kan du like min officielle Facebookside og også invitere dine venner dertil via dette link: https://www.facebook.com/kreativeagnes
Du kan finde billedlinks til alle mine andre ideer her på bloggen ved at bruge søgefunktionen, klikke på idebanken i menuen eller idebanken herunder.
Fotos: Agnes Ingersen og Claus Eliasen